Vinteren på Øland er en helt anden årstid end på fastlandet. Gæs og andre fugle bliver ofte på Øland hele vinteren. Det er ikke helt uhørt, at man kan tage roser med ind fra haven til jul, men det kan også være snestorm eller “fåk”, som man kalder det på Øland.
Naturen gør sig tydeligt bemærket. Gåture i skønt vintervejr efterfulgt af en god bog og et glas vin foran pejsen, når fåken hviner, er livskvalitet, når den er allerbedst.